En 23-årig mand blev tirsdag fremstillet i grundlovsforhør og er nu varetægtsfængslet frem til den 18. februar. Han er sammen med fire andre personer sigtet i en voldssag, der omhandler et overfald på to 21-årige mænd i Stege den 18. januar.
Under overfaldet blev de to mænd slået, sparket og truet med en machete. Politiets efterforskning af anmeldelsen har ført til anholdelse af de fire personer, som nu også er varetægtsfængslet i sagen.