Vanvidskørsel i Stege: 45-årig kvinde anholdt

dato

Onsdag klokken 12.29 modtog politiet en anmeldelse fra en bilist, der var blevet påkørt, mens han holdt parkeret i Storegade i Stege. Den påkørte bilist fulgte efter den anden bil, og politiet fik kort efter standset den på Kostervej.

Føreren af den uheldige bil viste sig at være en 45-årig kvinde fra Møn, der virkede påvirket af alkohol. En alkometertest afslørede en promille på den solide side af to, hvilket kvalificerede som vanvidskørsel. Kvinden blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel.

Som følge af den høje promille blev den 45-åriges førerret inddraget på stedet, og bilen, hun kørte i, blev beslaglagt.

Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi