I nat klokken 1.37 blev politiet kaldt ud til uroligheder på Møllebrøndstræde i Stege. En 25-årig mand blev bedt om at forlade en beværtning, da han ikke kunne opføre sig ordentligt.
Manden vendte senere tilbage med en kniv i hånden. Nogle mænd på stedet fik overmandet den 25-årige og holdt ham fast, indtil politiet ankom.
Den 25-årige blev anholdt og sigtet efter knivloven og ordensbekendtgørelsen.