Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Seneste nyt fra Stege - tirsdag den 6. juli

Profilbillede
dato

Stege er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

FUGLEBJERG: Tarveligt indbrud i genbrugsbutik

Indbrudstyve synker ind i mellem dybere, end man skulle tro. I nattens mulm og mørke er der begået indbrud i en genbrugsforretning, som jo i udgangspunktet sælger varer, der er givet væk til velgørende formål. På et tidspunkt fra søndag klokken 22.00 til mandag klokken 6.30 har ukendte gerningsmænd brudt ind i Kirkens Korshær på Byagervej i Fuglebjerg. Tyvene er brudt ind gennem taget, har fjernet tagplader og har derefter stjålet smykker, ure og tøj i forretningen, hvorefter de har tømt en pulverslukker ud i lokalet. Politiet har undersøgt gerningsstedet, men hører gerne fra evt. vidner, der har bemærket noget usædvanligt på stedet.

 

STEGE: Bil beslaglagt efter vanvidskørsel

Mandag klokken 11.13 fik politiet en anmeldelse om, at en bilist havde kørt med meget høj hastighed gennem Storegade i Stege, og i krydset ved Rådhusgade, hvor han svingede til højre, gik det så hurtigt, at to fodgængerne måtte springe til side for ikke at blive ramt af bilen. Vidner forklarede bagefter til politiet, at bilen havde fået alt, hvad den kunne trække gennem byen. Kort efter fandt politiet frem til bilen – og bilisten, en 25-årig mand fra lokalområdet. Han blev anholdt klokken 12.48 og sigtet for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om at forvolde fare for andres liv eller førlighed. På den baggrund blev den bil, den anholdte kørte i, beslaglagt på stedet. Den 25-årige blev afhørt på politistationen i Vordingborg og løsladt igen klokken 14.20.

 

RØDBYHAVN: Havde ikke barn forsvarligt fastspændt

Ved en indrejsekontrol mandag klokken 16.30 rullede en svensk bil i land fra færgen i Rødbyhavn. Der var en 45-årig svensk mand ved rattet, og på forsædet sad der en dreng, som imidlertid ikke var fastspændt med det rigtige sikkerhedsudstyr. Derfor blev den 45-årige sigtet for overtrædelse af færdselsloven, og det udløser i udgangspunktet en bøde på 2.000 kroner og et klip i kørekortet.

 

VORDINGBORG: Tabte kniv ud af lommen

Politiet blev mandag klokken 23.43 kaldt til Uno-X på Nyraad Hovedgade uden for Vordingborg, hvor der havde været noget skænderi på gaden. Den ene part var en 23-årig mand fra lokalområdet, og da politiet kontaktede ham, tabte han en kniv ud af lommen. Det var en låsbar foldekniv med et blad på 8,2 cm, og han blev derfor sigtet for overtrædelse af knivloven.

 

NÆSTVED: To anholdt efter brand

To mænd fremstilles tirsdag i grundlovsforhør i retten i Næstved, efter at de mandag blev anholdt og sigtet for brandstiftelse. Det skete efter en brand i en lade på Axelsvej i Menstrup, som fandt sted tirsdag i sidste uge. Der er tale om en 18-årig mand fra Sandved, som blev anholdt på sin bopæl mandag klokken 9.15, og en 19-årig mand fra Hedehusene, der blev anholdt mandag klokken 10.27. Det var politiets efterforskning, der førte frem til anholdelserne, og den 18-årige sættes yderligere i forbindelse med en brand den 9. maj på Farimagsvej i Næstved.

 

 

 

INDBRUD

Politiet har modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Præstø Sneserevej Hus 13.15-19.00 Kontanter
Slagelse Jættehøjvej Hus 21.00-06.25 Byggematerialer
Tappernøje Rønnedevej Hus 30/6 00.00 – 03/07 00.00 Intet stjålet

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Bandholm Havnegade 14.06-15.15 ATK 65 0 50    
Dannemare Gloslundegade 16.04-17.1 ATK 75 4 50 71 1
Nakskov Løjtoftevej 18.01-19.15 ATK 75 6 50 71 4
Næstved Landevejen 9.46-11.00 ATK 586 3 60 79 0
Næstved Landevejen 12.01-13.22 ATK 732 24 50 7 2

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

Politiet har haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tidspunkt
Slagelse Bildsøvej 10.50-11.06

Hastighedsmåling v. 50 km/t

1 klip – målt til 68 km/t

 

Sorø Elmebjergvej 7.20-8.00

Færdselskontrol

2 kørte uden sele

1 kørte ulovligt på kørebanen (lille knallert)

2 inddragne nummerplader

Stege   11.15-13.00

Færdselskontrol

2 køretøjer undersøgt

1 blev sigtet for vanvidskørsel og køretøj beslaglagt med henblik på konfiskation

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

Politiet har standset følgende påvirkede bilist (-er):

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Nykøbing Falster Gedser Landevej 02.20 38-årig mand fra Sønderborg

Fire sigtelser:

Narkokørsel

Kørte på trods af at han havde fået frakendt kørekort

Smed flere små poser med euforiserende stoffer fra sig

Præstø Lindevej 16.46 27.-årig mand fra Præstø Narkokørsel og kørsel i frakendelsestiden. Desuden havde den 27-årige 0,3 gram hash i lommen og blev derfor også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer
Slagelse Østerbro 18.50 29-årig mand fra Slagelse Spirituskørsel

 

 

 

MUSIK TIL ULEMPE

 

Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om musik til ulempe:

 

Antal Påbud Bøder Beslaglæggelse
22 7 - -

 

 

 

 

 

 

Denne artikel er skrevet af Michael Juul Sørensen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi