Mange af byens borgere havde i dagene op til Mors dag været forbi Imerco-butikken for at nominere deres fantastiske mødre. Butikkens personale var dog ikke i tvivl om, at det var den omsorgsfulde Gitte Arsfeldt, der havde fortjent den flotte titel.
I Stege har der været kamp om titlen som byens skønneste mor – og mange af Steges betænksomme børn havde i ugen op til Mors dag den 12. maj, været forbi Imerco på Storegade for at nominere deres mødre til titlen som Steges skønneste mor.
Det blev den omsorgsfulde og rummelige mor Gitte Arsfeldt, der løb med titlen, efter at være blevet nomineret af sin 1-årige datter og 3-årige søn – dog med lidt hjælp fra deres far Adam Arsfeldt.
”Der er ingen, der fortjener denne titel mere end min kone Gitte – den omsorg hun altid drager for vores børn er fuldstændig uvurderlig. Hun sætter altid vores børn først – også over mig!,” griner Adam Arsfeldt, der sammen med sine børn overbragte den gode nyhed på selve Mors dag. ”Min kone blev meget begejstret, da hun fandt ud af, at hun havde vundet – og gav straks vores to børn et kram, som kun hun kan give. Begge vores børn var også meget glade, og synes det var super sejt, at deres mor havde vundet,” fortæller Adam glædeligt med tanke på sin kones reaktion.
Udover at vinde titlen som Steges skønneste mor, modtog Gitte desuden en flot gave fyldt med forkælelse til en værdi af hele 3.350 kr.