Nyt fra Stege i politiets døgnrapport

Profilbillede
dato

Stege er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

NÆSTVED: 31-årig med hash

Politiet var mandag klokken 12.14 gennem Rådmandshaven i Næstved og omkring Susåen, og på Kranøen mødte betjentene en 31-årig kvinde fra Næstved. Hun havde en klump hash på 1,7 gram på sig og blev derfor sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

 

LUNDBY: Knallert beslaglagt

Færdselspolitiet var mandag eftermiddag i Lundby, og på Lundby Hovedgade så politibetjenten en knallert, som så ud til at køre lige vel hurtigt. Betjenten fulgte efter for at få standset knallertkøreren, og det lykkedes først, da han standsede i et grønt anlæg, hvor han forsøgte at skjule knallerten i noget buskads. Føreren var en 19-årig mand fra Præstø, som fortalte politiet, at knallerten nok var lidt ulovlig. Det blev dokumentet ved en undersøgelse på et rullefelt, hvor den målte tophastighed var noget over det tilladte. Da den 19-årige flere gange tidligere var sigtet for at køre på en ulovlig knallert, blev knallerten beslaglagt, og han blev sigtet endnu en gang – ikke blot for at køre på en ulovlig knallert, men også for ikke at have den lovpligtige ansvarsforsikring i orden og for at køre med et nedslidt bagdæk.

 

SLAGELSE: En osende joint

En 26-årig mand fra Holstebro blev mandag klokken 16.21 sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Politiet stødte på den 26-årige ved en bålhytte i en baggård i Bredegade, hvor han netop havde kastet en joint fra sig på jorden, hvor den lå og osede. Politibetjentene fandt en klump hash på 2,9 gram på den 26-årige, og hashen blev konfiskeret og destrueret.

 

 

INDBRUD

Politiet har ikke modtaget nogen anmeldelser om indbrud i privat beboelse i det seneste døgn.

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Dalmose Skælskørvej, Ting Jellinge Mandag klokken 16.04-18.34 ATK – bestilt færdselskontrol 188 6 60 km/t 77 km/t -
Næstved Havnegade Mandag klokken 19.24-22.10 ATK 455 21 50 km/t 65 km/t -
Næstved Østre Ringvej ved Valmuevej Mandag klokken 8.05-10.05 ATK 706 - - - -
Vordingborg Ørslevvej Mandag klokken 11.03-14.18 ATK 317 12 50 km/t 79 km/t Et klip

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I det seneste døgn har politiet haft en enkelt færdselskontrol:

 

By Vej Tidspunkt
Næstved - Mandag klokken 15.00-18.00 Der blev afsløret en enkelt narkopåvirket bilist

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Borre Klintevej Tirsdag klokken 0.31 25-årig mand fra Stege Narkokørsel
Næstved Skyttemarksvej Mandag klokken 17.42 33-årig mand fra Næstved Narkokørsel

 

 

 

 

 

Denne artikel er skrevet af Søren Schrøder Rasmussen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi