Nyt fra Stege i politiets døgnrapport

Profilbillede

Stege er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

FUGLEBJERG: Nappet med urimeligt høje hastigheder

Politiets færdselsafdeling var torsdag ude med måleudstyret for at kontrollere hastigheden på landevejene. Mellem klokken 9.56 og 10.26 var det bilisterne på Slagelsevej ved Fuglebjerg, der blev tjekket, og her blev en bilist målt til at køre ikke mindre end 133 km/t på trods af hastighedsbegrænsningen, der er på 80 km/t. Det giver en betinget frakendelse af kørekortet, og det betyder, at der skal aflægges en kontrollerende køreprøve, som består af en teoriprøve og en praktisk prøve. Dertil kommer en bøde, der i udgangspunktet er på 3.000 kroner.

Færdselskontrollen blev genoptaget torsdag aften på Slagelsevej, og mellem klokken 20.41 og 23.00 var der tre, der blev målt til at køre så hurtigt, at det giver et klip i kørekortet, mens tre andre trykkede så fast på speederen, at de står til en betinget frakendelse. Den højeste hastighed blev målt til 140 km/t, hvor hastighedsbegrænsningen er på 80 km/t.

 

FAXE: To sigtet efter uro

Politiet fik torsdag klokken 11.06 en anmeldelse om, at flere personer var i gang med en højlydt diskussion på gaden, og en politipatrulje blev sendt afsted. På Stenagervej i Faxe så politibetjentene fem personer, men der var faldet nogenlunde ro over gemytterne. To mænd på henholdsvis 17 og 20 år blev dog sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

 

SLAGELSE: To øldrikkere sigtet

Torsdag klokken 12.30 var politiet forbi en p-plads på Tjørne Alle i Slagelse, hvor der den seneste tid har været noget uro i form af tørstige borgere, der stod og drak øl. Det var der også i går, og da der er tydelig skiltning med, at det er forbudt at drikke alkohol i området, blev en 48-årig mand og en 63-årig kvinde, der begge stod med elefantøl og årgangsøl og i øvrigt virkede fulde, sigtet for overtrædelse af ordenbekendtgørelsen. De fik begge et forbud mod at opholde sig på stedet fremover.

 

RØDBY: 17-årig på hurtig knallert

Torsdag klokken 13.20 bemærkede to politibetjente, der kørte i Rødby, en knallertkører med en passager bagpå, som de ville tjekke. Knallertkøreren forsøgte i første omgang at køre fra politiet, men ramte en cykelchikane og kørte med lav hastighed ind i et helleanlæg. Det var en 17-årig fyr fra Rødby, som kortvarigt blev anholdt. Han er sigtet for at køre med en passager bagpå, for at køre for hurtigt på en ulovlig knallert, for ikke at medbringe kørekortet, for at køre uden styrthjelm og for at have dækket nummerpladen på knallerten til. Knallerten blev taget med til nærmere undersøgelse på politistationen i Vordingborg.

 

NÆSTVED: 14-årig udsat for vold og trusler

En 14-årig dreng var torsdag eftermiddag udsat for vold og trusler i Rådmandshaven i Næstved. Her var han sammen med en bekendt, da de blev kontaktet af tre personer. Den ene holdt en kniv mod den 14-åriges mave og forlangte at få telefonen udleveret, tilsyneladende for at slettet nogle fotos på den. Inden de tre gerningsmænd forlod stedet, fik den 14-årige et knytnæveslag i ansigtet, og han fik at vide, at han ikke skulle anmelde noget som helst til politiet. På baggrund af vidneforklaringer fandt politiet frem til tre unge mænd umiddelbart efter. Det var to 18-årige mænd og en 16-årig fyr fra lokalområdet, som anholdt og sigtet for både vold og trusler. De anholdte er blevet afhørt på politistationen i Næstved, og det forventes, at de to 18-årige fremstilles i grundlovsforhør senere fredag.

 

VORDINGBORG: Bil rullede på eventyr

Politiet blev torsdag klokken 15.31 kaldt til en p-plads på Prins Jørgens Alle i Vordingborg, hvor en bil var rullet ind i en anden   parkeret bil. Det viste sig, at parkeringsbremsen ikke havde været trukket, og derfor var bilen på egen hånd rullet ud af parkeringsbåsen og ind i en anden bil, mens ejeren var ude at handle. Der skete ingen skade på bilerne, men føreren af den rullende bil – en 52-årig kvinde fra Vordingborg – blev sigtet for overtrædelse af færdselslovens bestemmelser om at sikre sit køretøj. Det medfører en bøde, som i udgangspunktet er på 1.000 kroner.

 

NÆSTVED: Travl aften i Havnegade

En af politiets målebiler fra den automatiske trafikkontrol havde fået en bestilling på en færdselskontrol i Havnegade i Næstved. Torsdag mellem klokken 19.57 og 22.12 stod ATK-bilen så klar, og i det tidsrum var der 17 ud af 549 trafikanter, der blev målt til at køre hurtigere end de tilladte 50 km/t. To havde så meget fart på, at de står til et klip i kørekortet.

 

RØDBYHAVN: Havde bilen fuld af værktøj

Politiets udlændingekontrolafdeling standsede fredag omkring midnat en varebil, der var på vej til færgen i Rødbyhavn. Føreren var en 54-årig mand, og der var en 26-årig mand med som passager. De var begge fra Nordsjælland. I varerummet i bilen fandt politiet dels nogle haveredskaber og noget spiritus, dels en større mængde el-håndværktøj af forskellige mærker. De to mænd forklarede, at de skulle have værktøjet med til udlandet, men en værktøjskasse var mærket med navn. Det viste sig, at den pågældende havde været udsat for tyveri fra nogle varebiler i august måned i Nordsjælland, hvor der netop var stjålet værktøj. De to mænd blev anholdt og sigtet for tyveri, og de skal nu afhøres nærmere om sagen.

 

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Tidsrum Udbytte
Dianalund Kildemosevej Onsdag klokken 23.00 – torsdag klokken 5.15 En bil, som dog blev fundet igen torsdag eftermiddag
Vordingborg Strandgade Mandag klokken 16.00 – torsdag klokken 16.22 En hvilestol

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Fjenneslev Ringstedvej Torsdag klokken 15.41-21.45 ATK 955 48 60 km/t 103 km/t Fire klip og en betinget frakendelse
Nakskov Maribovej Torsdag klokken 16.39-18.45 ATK 152 7 50 km/t 69 km/t Et klip
Næstved Havnegade Torsdag klokken 19.57-22.12 ATK – bestilt færdselskontrol 549 17 50 km/t 77 km/t To klip
Næstved Slagelsevej Torsdag klokken 15.28-19.28 ATK 899 101 50 km/t 74 km/t Fem klip
Stege Langelinie Torsdag klokken 8.05-13.50 ATK 667 27 50 km/t 70 km/t To klip
Stokkemarke Højrebyvej Torsdag klokken 19.27-21.30 ATK 105 - - - -
Stubbekøbing Nykøbingvej i Maglebrænde Torsdag klokken 8.07-14.00 ATK – bestilt færdselskontrol 531 27 50 km/t 74 km/t Fire klip

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:

 

By Vej Tidspunkt
Fuglebjerg Slagelsevej Torsdag klokken 9.56-10.26 En bilist blev målt til at køre 133 km/t, hvor man højst må køre 80 km/t. Det giver en betinget frakendelse af kørekortet
Fuglebjerg Slagelsevej Torsdag klokken 20.41-23.00 Seks blev standset og sigtet for at køre for hurtigt. De tre havde så meget fart på, at de står til en betinget frakendelse, mens de resterende tre får et klip i kørekortet. Den højeste hastighed blev målt til skræmmende 140 km/t, selv om man højst må køre 80 km/t. En enkelt blev sigtet for overtrædelse af registreringsbekendtgørelsen
Kyse Kyse Bygade Torsdag klokken 8.50-9.20 En blev sigtet for at bruge håndholdt mobil under kørslen
Næstved - Torsdag klokken 18.15-19.30 En blev standset og sigtet for at køre så hurtigt, at det giver en betinget frakendelse af kørekortet
Næstved Ringstedgade ved Stenskovvej Torsdag klokken 8.03-8.33 Ingen ager
Næstved Vordingborgvej Torsdag klokken 7.30-8.00 Ingen sager
Slagelse Slagelse Landevej, Gyldenholm Torsdag klokken 10.27-10.57 Bestilt færdselskontrol: En bilist blev standset, efter han var målt til at køre 110 km/t, hvor man højst må køre 70 km/t. Det giver et klip i kørekortet, men bilisten havde i forvejen to klip, så dagens hastighedsoverskridelse medfører en betinget frakendelse af kørekortet
Stensved Vordingborgvej Torsdag klokken 14.45-15.15 En bilist blev målt til at køre 85 km/t, hvor man højst må køre 50 km/t. Da bilisten i forvejen havde en betinget frakendelse af kørekortet, udløser den nye sigtelse en ubetinget frakendelse
Vordingborg Københavnsvej Fredag klokken 0.30-2.00 Fem køretøjer blev kontrolleret: Ingen sager
Vordingborg Sydmotorvejen Torsdag klokken 23.15-0.30 Ingen sager

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset en enkelt påvirket bilist:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Næstved Parkvej Torsdag klokken 10.48 59-årig mand fra Næstved Narkokørsel

 

 

 

 

 

Denne artikel er skrevet af Søren Schrøder Rasmussen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi