Nyt fra Stege i politiets døgnrapport

Profilbillede
dato

Stege er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

KETTINGE: Dyrkede hamp og havde stoffer

Der var en lugt af hampplanter, da politiet onsdag var forbi en adresse lidt uden for Kettinge. Derfor undersøgte politibetjentene ejendommen, hvor der blev høstet en del hampplanter. Ved ransagningen af huset blev der også fundet 88,5 gram hash og 2,7 gram MDMA, og beboeren, en 33-årig mand, blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

 

TUREBY: Bilen forsvandt…

Onsdag eftermiddag holdt en 66-årig mand fra København ind på rastepladsen Piberhus Øst på Sydmotorvejen. Han købte lidt at spise, men da han kom ud, var hans bil forsvundet. Den holdt nu ude i midterrabatten på motorvejen, og der var ingen vidner, der kunne fortælle, hvordan den var kommet derud, og der var ingen spor efter nogen påkørsel. Motorvejen var kortvarigt spærret, mens den 66-åriges bil blev hentet ind i sikkerhed, og han selv blev sigtet for ikke at have sikret sin bil. Det er en overtrædelse af færdselsloven og giver en bøde, der i udgangspunktet er på 1.000 kroner.

 

RØDBYHAVN: Stærkt utilfreds spritbilist uden kørekort

Politiets udlændingekontrolafdeling i Rødbyhavn gennemførte natten til torsdag en udrejsekontrol. En bil med to personer blev standset, og føreren, der var en 28-årig mand uden fast bopæl, viste sig at være frakendt kørekortet. Han blev derfor sigtet for kørsel i frakendelsestiden, og da en alkometertest gav udslag, blev han også sigtet for spirituskørsel. Sigtelserne fik den 28-årige op i det røde felt, og han råbte en stribe upassende skældsord efter politifolkene. Derfor blev han også sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

 

 

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Tidsrum Udbytte
Næstved Norgesvej Tirsdag 22.00 – Onsdag 07.45 Smykker
Præstø Bønsvigvej 13/8-24/8 Kontanter, computer, spiritus

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Nyrup Merløsevej 15.52-21.30 Bestilt  ATK 450 36 60 91 3 klip
Sorø Vestmotorvejen 05.31-11.00 ATK 8051 20 130 161 -
Stege Kostervej 8.16-10.16 Bestilt ATK 383 9 50 65 -
Stege Kostervej 10.35-13.50 Bestilt ATK 816 22 50 70 -

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Nakskov Reventlowssgade 02.04 28-årig mand fra Nakskov Narkokørsel
Rødbyhavn Færgestationsvej 02.10 28-årig mand uden fast bopæl Spirituskørsel

 

 

 

 

Denne artikel er skrevet af Søren Schrøder Rasmussen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi