Stege er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
GULDBORG: Holdt ikke til højre
Tirsdag klokken 12.40 kørte en politipatrulje på Sydmotorvejen ved Guldborg. Betjentene kunne ikke undgå at se en bil nærme sig med stor hastighed bagfra, og da bilisten havde overhalet politibilen, forblev han i det venstre spor, selv om der ikke var nogen biler i den højre vejbane. Da bilisten kørte af motorvejen ved Sakskøbing, blinkede han ikke af, og derfor standsede politiet ham kort efter. Det var en 37-årig mand fra Hundested, som blev sigtet for overtrædelse af færdselsloven.
KARISE: Hærværk på kirkegård
Ukendte gerningsmænd har på et tidspunkt fra fredag klokken 15.00 til tirsdag klokken 7.00 lavet hærværk på kirkegården i St. Spjellerup. Der er trukket planter op af jorden på tre gravsteder, og på toilettet er der hældt sæbe, vand og sprit ud. Der er også stjålet nogle skilte og en vinkelsliber fra en materialeplads i nærheden. Politiet hører gerne fra evt. vidner, der har oplysninger til sagen. Ring til politiets servicecenter på tlf. 1-1-4.
RØDBY: Påvirket 16-årig på knallert
Politiet standsede tirsdag klokken 20.19 en 16-årig fyr fra Rødby, der kom kørende på knallert på Årbyesvej. En narkometertest gav udslag for amfetamin, og han blev derfor anholdt og sigtet for narkokørsel, og da den knallert, han kørte på, hverken var indregistreret eller forsikret, blev han også sigtet for de to overtrædelser. Han havde ikke noget kørekort og blev også sigtet for kørsel uden førerret, og da politibetjentene fandt to enhåndsbetjente knive og 0,5 gram amfetamin, som den 16-årige havde med, blev han også sigtet for overtrædelse af knivloven og lov om euforiserende stoffer
NYKØBING: 22-årig anholdt for salg af stoffer
Da en politibil tirsdag aften kørte gennem Aage Sørensensgade i Nykøbing, så betjentene en mand, der smed en taske fra sig og forsøgte at stikke af. Det så lidt mystisk ud, så betjentene besluttede sig for at tjekke manden. Det var en 22-årig fra Holeby, og det viste sig, han havde smidt en taske med kontanter fra sig ét sted og en anden taske med små sølvpapirskugler med hash et andet sted. Den 22-årige blev anholdt klokken 20.49 og sigtet for salg af ulovlige stoffer, og ved en ransagning af hans bopæl lidt senere blev der fundet en mindre klump hash. Da den anholdte har flere tidligere sager om salg af stoffer, overvejes det i øjeblikket, om han skal fremstilles i grundlovsforhør onsdag.
INDBRUD
Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:
By | Vej | Tidsrum | Udbytte |
Dannemare | Gloslunde Gade | Onsdag klokken 16.30 – tirsdag klokken 13.00 | Ikke umiddelbart stjålet noget |
Næstved | Herluf Trolles Vej | Onsdag klokken 20.00 – tirsdag klokken 19.15 | Kontanter og tre PH-lamper |
Rønnede | Mølleparken, Kongsted | Fredag midnat – tirsdag klokken 21.00 | To Playstations og to tv |
HASTIGHEDSKONTROLLER
Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:
By | Vej | Tid | Type | Kontrollerede | Fartbilister | Tilladt | Hurtigste | Klip |
Borre | Klintholm Havnevej, Klintholm Havn | Tirsdag klokken 6.16-8.16 | ATK – bestilt færdselskontrol | 27 | 4 | 50 km/t | 66 km/t | - |
Haslev | Ringstedvej | Tirsdag klokken 21.25-0.30 | ATK | 117 | 9 | 80 km/t | 116 km/t | Et klip |
Haslev | Teestrup Nedenvej | Tirsdag klokken 18.58-20.50 | ATK – bestilt færdselskontrol | 36 | 1 | 60 km/t | 81 km/t | - |
Maribo | Skibevej | Tirsdag klokken 18.07-22.00 | ATK | 271 | 4 | 70 km/t | 96 km/t | Et klip |
Nakskov | Maglehøjvej | Tirsdag klokken 15.49-17.49 | ATK – bestilt færdselskontrol | 132 | 2 | 80 km/t | 123 km/t | Et klip |
Nakskov | Skolevej | Tirsdag klokken 10.32-11.03 | ATK | 34 | - | - | - | - |
Nakskov | Skolevej | Tirsdag klokken 11.45-14.30 | ATK – bestilt færdselskontrol | 227 | - | - | - | - |
Nørre Alslev | Nykøbingvej | Tirsdag klokken 6.16-12.00 | ATK | 713 | 18 | 50 km/t | 67 km/t | - |
Rødby | Møllevænget | Tirsdag klokken 16.10-17.10 | ATK | 34 | - | - | - | - |
Stege | Klintevej, Keldby | Tirsdag klokken 10.42-11.42 | ATK | 247 | 1 | 50 km/t | 59 km/t | - |
Stege | Søndre Landevej, Råby | Tirsdag klokken 8.48-9.48 | ATK – bestilt færdselskontrol | 28 | - | - | - | - |
FÆRDSELSKONTROLLER
I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:
By | Vej | Tidspunkt | |
Nykøbing | Engboulevarden ved Cementen | Tirsdag klokken 19.10-20.20 | Bestilt færdselskontrol: En knallertkører blev sigtet for at køre på en uindregistreret knallert uden forsikring, og der blev afsløret en spirituspåvirket knallertkører |
Rønnede | Dyssevej, Kongsted | Tirsdag klokken 8.45-9.15 | Ingen sager |
Sakskøbing | Maribovej | Tirsdag klokken 19.10-19.45 | En blev sigtet for kørsel uden førerret og en for ikke at have medbragt sit kørekort under kørslen |
Slagelse | - | Tirsdag klokken 13.00-14.00 | Otte køretøjer blev standset: Ingen sager |
Søllested | Højrebyvej | Tirsdag klokken 20.32-23.10 | 10 blev sigtet for at køre så hurtigt, at det giver et klip i kørekortet og en for at have så meget fart på, at det giver en betinget frakendelse. En blev sigtet for kørsel uden førerret, og ejeren af bilen blev sigtet for at overlade sin bil til en person uden kørekort |
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.
PÅVIRKEDE TRAFIKANTER
I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:
By | Vej | Tidspunkt | Person | Sigtet for |
Nykøbing | Vesterskovvej | Tirsdag klokken 19.45 | 47-årig mand fra Gedser | Spirituskørsel på knallert |
Rødby | Årbyesvej | Tirsdag klokken 20.19 | 16-årig fyr fra Rødby | Narkokørsel på knallert og kørsel uden førerret. Knallerten var hverken indregistreret eller forsikret, og det blev den 16-årige også sigtet for. Den 16-årige havde desuden to enhåndsbetjente knive og 0,5 gram amfetamin på sig, så han blev også sigtet for overtrædelse af knivloven og lov om euforiserende stoffer |