BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger to visitatorer på 37 timer ugl. med kendskab til myndighedsområdet. Du skal have uddannelse som sygeplejerske, ergoterapeut eller tilsvarende. Uddannelse som visitator er ønskeligt. Det forventes, at du har en bred sundhedsfaglig erfaring fra Sundhedssektoren.
Vi ønsker os to nye kollegaer, der ser positivt på udfordringer og har fokus på løsningsmuligheder. Finder du glæde ved at inddrage og støtte borgerne, så deres ressourcer kommer i spil med henblik på rehabilitering og forebyggelse. Vi sætter pris på kolleger, der deler tanker og ideer, og er glade for tværgående samarbejde i organisationen. Vi har fokus på vigtigheden af at vedligeholde, udbygge og dele viden.
Arbejdet består af en bred vifte af visitatoropgaver, i den palet af opgaver, er der mulighed for at specialisere sig indenfor særlige områder. Myndighedsområdet omhandler bl.a. visitation og sagsbehandling efter Serviceloven § 83, 83a, 84, 94, 97, 118, 119, samt bevilling af ældre- og plejeboliger. Der arbejdes med udskrivelser, samt visitation af ydelser efter Sundhedsloven. Fælles Sprog III er basis og vi arbejder i IT-systemet Nexus.
Vi er i gang med at etablere en udskrivelsesgruppe og en distriktsgruppe:
Udskrivelsesgruppen har følgende hovedopgaver:
- koordinering af udskrivelser fra sygehuset til hjemmet eller til midlertidigt døgnophold
- tværgående samarbejde med- og om borgere på midlertidigt døgnophold til hjemmet eller til plejebolig
- deltage i det tværgående arbejde med senhjerneskadede borgere fra udskrivelse til valg af specialiserede tilbud, midlertidigt ophold og planlægning af varig boform.
- behandle ansøgninger om personlig og praktisk hjælp
- behandle boligansøgninger til ældre- og plejeboliger
- samarbejde med distrikterne om visitering af borgere med rehabiliterende behov
- samarbejde med distrikterne og andre afdelinger om borgere med komplekse problemstillinger, herunder udmåling af hjælp, værgemålsansøgninger og borgerøkonomi
I den ene ledige stilling i udskrivelsesgruppen, lægger vi vægt på at du har erfaring med- og har lyst til at indgå i det tværgående arbejde med senhjerneskadede borgere fra udskrivelse til valg af specialiseret tilbud, midlertidigt ophold og planlægning af varig boform.
I den anden ledige stilling i distriktsgruppen lægger vi vægt på at du har erfaring med- og har lyst til at samarbejde med distrikterne om de borgere der har brug for hjælp. Du skal kunne formidle en begrundelse og en afgørelse overfor borgeren, når du er i hjemmet.
Stillingerne er ledige til besættelse nu.
Vi forventer ansættelse senest 1. marts 2024. Arbejdspladsen er lige nu, fysisk placeret i Stege. Du bedes skrive hvilken af stillingerne du søger.
Vi forventer at du har lyst til og evne for god og struktureret sagsbehandling på et højt fagligt niveau, hvor samarbejdet med borgeren og pårørende prioriteres højt.
Du skal have naturlig myndighed og god kommunikations- og formuleringsevne både skriftligt og mundtligt. Du skal have kørekort og være fortrolig med IT.
Har du lyst til at høre yderligere om jobbet, kan du kontakte Udskrivelsen på telefon 55362972 eller Afdelingsleder i Myndighed Jeanett Falkenstrøm, jeaf@vordingborg.dk på 24223157, skriv gerne SMS hvis du vil ringes op.
Ansøgningsfrist 25. januar 2024, ansættelsessamtaler 29. januar 2024.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vordingborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Vordingborg Kommune, Storegade 56, 4780 Stege
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5972302