Afdelingsleder til Møn Skole, Hjertebjerg afd.

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

På Møn skole, Hjertebjerg afdeling, søger vi pr. d. 1/12 2023 eller snarest muligt, en afdelingsleder. Afdelingen har indskoling, mellemtrin og SFO.

Møn Skole har 2 afdelinger: Hjertebjerg afdeling på Østmøn og Stege afdeling med SFO, indskoling, mellemtrin og udskoling. På Møn skole arbejder vi i et inkluderende læringsmiljø, og vi kendes ved et positivt og anerkendende børnesyn og en medarbejdergruppe, der brænder for opgaven.

Du vil blive en del af det samlede ledelses- og administrationsteam, der består af fem ledere og to sekretærer. Ledelseskapaciteten er fordelt på en skoleleder, en SFO-leder, to afdelingsledere på Stege afdeling og en på Hjertebjerg afdeling. På Stege afdelingen er der ca. 380 elever og på Hjertebjerg afdeling omkring 90 elever.

Sammen med ledelsesteamet og medarbejderne skal du være med til at implementere Vordingborg Kommunes politiske målsætninger og skolevæsenets strategiplan mod et bæredygtigt skolevæsen, og på det lokale plan Møn Skoles vision og udviklingsplan. Du skal, gennem faglig ledelse og dét at være tæt på medarbejderne og kerneopgaven i skolen, være med til at arbejde for, at alle elever på Møn Skole bliver så dygtige, som de kan, og du skal være med til at arbejde for, at elever og medarbejdere trives.

Ledelsesopgaverne er alsidige og angår både ledelse, samarbejde, kommunikation og administration indad i organisationen og udad til skolens interessenter. Du skal kunne arbejde med pædagogisk sparring, opgaver omkring personalets kompetenceløft samt pædagogiske initiativer og organisering i et teamperspektiv. Du skal kunne samarbejde tæt med forældre og kommunale samt eksterne samarbejdspartnere om elevernes faglige, sociale og personlige progression og trivsel.

På Møn skole sætter vi en ære i at arbejde reflekteret og fleksibelt med inklusion og skolens mellemformer og specialklasser. Du har god erfaring med eller mod på at arbejde med inkluderende læringsfællesskaber, der giver deltagelsesmuligheder for alle vores elever.

Ledelsesmæssigt skal du have kompetencerne til sammen med det øvrige lederteam både at kunne udvikle organisationen og samtidig have blik for, hvordan du skaber følgeskab blandt personalet. Det forventes, at du er færdig med, i gang med eller er indstillet på at læse diplom i ledelse eller har øvrig ledelses- eller diplomuddannelse.

Nærmere informationer om skolen fås på skolens hjemmeside: https://vordingborg.dk/moen-skole

Vi glæder os til at høre fra dig. Hvis du ønsker nærmere information, er du velkommen til at kontakte skoleleder Dorthea Ryhl Pedersen på tlf. 23 80 40 70 / 55 36 34 60. Du er ligeledes velkommen til at skrive en mail på dory@vordingborg.dk

Ansøgningsfrist d. 24/10 2023. Eksamensbeviser bedes medsendt ansøgningen. Samtaler vil foregå mandag d. 30/10 2023 på Hjertebjerg afdeling, Klintevej 237, 4780 Stege. 

Med venlig hilsen
Dorthea Ryhl Pedersen
Skoleleder Møn Skole

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vordingborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Vordingborg Kommune, Klintevej 237, 4780 Stege

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5921584

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet