Stege er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
NÆSTVED: Blefjæs
Fredag morgen klokken 9.20 havde cirka ti personer samlet sig ved politistationen i Næstved, da en køreprøvesagkyndig kom forbi. Han var iført mundbind, og en af personerne i forsamlingen – en 31-årig mand fra Kalvehave – valgte på den baggrund at kalde ham for et "blefjæs". Det var egnet til at forstyrre den offentlige orden, og han blev derfor sigtet for at overtræde ordensbekendtgørelsen.
RØDBY: Stjal kæder til kædesav
Fredag klokken cirka 11.45 kom en 38-årig mand fra det sydlige Lolland ind i XL-byg i Rødby. Her blev han genkendt af personalet, der havde bemærket, at han tilbage i september havde stjålet to kæder til en kædesav. Politiet blev tilkaldt, og den 38-årige blev sigtet for butikstyveri. Herudover viste det sig, at han var eftersøgt til fogedretten, og han blev derfor også anholdt klokken 12.43 og kørt til fogedretten, hvor han blev løsladt.
KORSØR: Færdselskontrol i særlig udsat boligområde
Politiet var fredag klokken 14.30 til 16.30 på færdselskontrol i området omkring Motalavej i Korsør. Her standsede patruljen blandt andet en 16-årig mand fra lokalområdet på Kongebroen, der valgte at køre på baghjulet på en knallert. Da politiet fik undersøgt hans knallert nærmere, viste det sig desuden, at den kunne køre væsentlig hurtigere, end det er tilladt. På politiets rullefelt blev den målt til en hastighed på 83 kilometer i timen. Der var desuden ingen nummerplade på knallerten, og den 16-årige blev derfor sigtet for både at køre på en ulovlig knallert, for at overtræde registreringsbekendtgørelsen og for ikke at vise den rette agtpågivenhed i trafikken. Herudover blev der ved færdselskontrollen oprettet to yderligere sager om fejl og mangler, og en om at køre med et barn i bilen, der ikke var korrekt spændt fast.
NAKSKOV: Bad om morfin
Fredag klokken 18.00 kom en 31-årig mand fra Nakskov ind på skadeklinikken på Hoskiærsvej i Nakskov. Han bad om at få udleveret kanyler og morfin, som han kunne bruge som smertestillende, da han havde tandpine. Da personalet i stedet gav ham en hovedpinepille, blev han vred og opfarende, og gav sig til at slå ud efter ting. Politiet blev tilkaldt, og den 31-årige mand blev sigtet for at overtræde ordensbekendtgørelsen.
FUGLEBJERG: Vanvidskørsel
Politiet var fredag aften rykket ud på Slagelsevej ved Fuglebjerg med en laser for at sætte fokus på de billister, der vælger at køre væsentlig hurtigere end det er tilladt. Fra klokken 18.23 til 19.59 blev i alt ni bilister sigtet for at køre med en for høj hastighed. Heraf fik syv også et klip i kørekortet og to en betinget frakendelse af kørekortet. Den højeste hastighed blev målt til 134 kilometer i timen på en strækning, hvor grænsen er 80.
HASLEV: Stoffer og uden kørekort
En patrulje bemærkede fredag klokken 21.18 en bil, der kom kørende på Østergade i Haslev. Da politiet gjorde tegn til, at bilen skulle standse, valgte chaufføren i stedet at gasse op og køre væk fra stedet. Politiet fulgte efter, og ved Themstrupstien valgte føreren at køre ind til siden og i stedet forsøge at flygte til fods. En betjent løb efter, og føreren valgte kort efter at indstille flugten. Da politiet fik undersøgt hans forhold, viste det sig, at manden – der var 22 år og fra Haslev – ikke havde kørekort til at køre bilen. Desuden havde han 1,5 gram kokain og 6,5 gram hash på sig. Han blev derfor anholdt klokken 21.30 og sigtet for både at overtræde lov om euforiserende stoffer og for at køre uden førerret. Herudover blev bilens ejer sigtet for at overlade sin bil til en person, der ikke havde førerret.
NYKØBING FALSTER: Knojern
Politiet var lørdag klokken 05.00 på patrulje i centrum af Nykøbing Falster. Ved Vestensborg Alle mødte de en 21-årig mand fra Idestrup, der virkede noget nervøs ved at tale med politiet. Det viste sig, at han havde et knojern på sig, og han blev derfor sigtet for at overtræde våbenloven.
KORSØR: Færdselskontrol på Tårnborgvej
En af politiets målebiler fra den automatiske trafikkontrol stod lørdag mellem klokken 9.06 og 10.26 på Tårnborgvej i Korsør, hvor den højst tilladte hastighed er 50 km/t. I alt 380 trafikanter kørte forbi ATK-bilen, og fem blev målt til at køre hurtigere end tilladt. Den højeste hastighed var 63 km/t.
TAPPERNØJE: Sigtet for at have våben og ulovlige piller
Politiet blev lørdag klokken 10.15 kaldt til et opholdssted ved Tappernøje, hvor medarbejderne havde fundet en pistol. Det viste sig at være en gaspistol, som en 18-årig mand havde. Der blev også fundet 75 ecstasypiller og en bunke små lynlåsposer hos den 18-årige, som blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og våbenloven. Hos en 16-årig fyr, der også bor på stedet, blev der fundet en joint, et halvt gram hash og en taser, og han blev også sigtet for overtrædelse af våbenloven og lov om euforiserende stoffer.
NÆSTVED: Sigtet for ikke at rette sig efter forbud mod at filme
Politiet blev lørdag klokken 10.48 kaldt til Næstved Storcenter, hvor en mand tilsyneladende var i færd med at filme ansatte og handlende. Der er opslag på indgangsdørene til centeret, hvoraf det fremgår, at det ikke er tilladt at filme i centeret. Politibetjentene fandt frem til en 31-årig mand fra Kalvehave, der var filmede med sin mobiltelefon. Han blev fulgt ud af centeret og bortvist, og han blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Den 31-årige står nu til en bøde på 1.000 kroner for overtrædelsen.
NÆSTVED: Indsats mod høj hastighed på Havnegade
Lørdag aften var en af politiets patruljer til stede på Kanalvej og i Havnegade i Næstved. Det skete, efter at politiet havde modtaget flere anmeldelser om, at der blev kørt ræs og kørt hurtigt på gaderne. Mellem klokken 20.40 og 22.30 blev 46 køretøjer kontrolleret, og en enkelt blev målt til at køre 84 km/t, hvor den højst tilladte hastighed er 50 km/t.
HASLEV: Butikstyve Fakta
Søndag klokken 13.50 blev politiet kaldt til Fakta i Gamle By i Haslev, hvor personalet havde forsøgt at tilbageholde to mænd, der havde stjålet forskellige varer. Det lykkedes de to tyve at vriste sig løs og stikke af, men de efterlod en taske med forskellige kødvarer.
De to gerningsmænd beskrives som: A: mand, ca. 180 cm høj og med blond, kort hår. Han havde cowboybukser og en sort læderjakke på og talte ikke dansk.
B: Mand med grøn jakke og sort kasket.
Anmeldelsen efterforskes som en sag om røveriforsøg, og politiet hører gerne fra evt. vidner, der har oplysninger til sagen.
SLAGELSE: Fire anholdt efter tyveri af sko og chokolade
En 26-årig kvinde blev sammen med tre mænd i alderen 26-33 år anholdt søndag klokken 15.45 i Bilka i Slagelse. De fire blev tilbageholdt af en medarbejder, der havde opdaget, at de havde taget varer i form at et par kondisko og flere plader chokolade uden at betale for det. De fire – der er udenlandske statsborgere – blev sigtet for butikstyveri og de tre af dem blev taget med til politistationen i Slagelse, hvor de blev afhørt ved hjælp af en tolk. De blev alle løsladt søndag aften, men er fortsat sigtet for tyveriet.
MARIBO: Standset på hurtig knallert
Mandag klokken 1.28 standsede politiet en 28-årig mand fra Nykøbing, der kom kørende på knallert ad Bryggervej i Maribo. Han forsøgte først at køre fra politibetjentene, men det lykkedes ikke. Den knallert, den 28-årige kørte på, blev taget med til nærmere undersøgelse, og da den 28-årige blev visiteret, fandt betjentene en CS-gasspray, han havde i lommen. Den 28-årige blev sigtet for ikke at efterkomme politiets anvisninger og for overtrædelse af våbenloven.
INDBRUD
Politiet har i de seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:
By | Vej | Type | Tidsrum | Udbytte |
Horslunde | Hothersvej | Landejendom | Fredag d. 25. september klokken 15.00 – fredag d. 9. oktober klokken 15.10 | Tv, køleskab samt en Brenderup påhængsvogn med registreringsnummer ZM3872 |
Næstved | Ved Stadion | Hus | Lørdag klokken 16.40 – lørdag klokken 22.00 | Intet stjålet |
Skælskør | Konge-Åsen | Hus | Mandag d. 5. oktober klokken 15.00 – lørdag d. 10. oktober klokken 19.00 | Diverse smykker, et ur, samt sølvtøj. |
HASTIGHEDSKONTROLLER
Politiet har i de forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:
By | Vej | Tid | Type | Kontrollerede | Fartbilister | Tilladt | Hurtigste | Klip |
Borre | Klintevej, Sønderby | Fredag klokken 14.37-19.00 | ATK – bestilt færdselskontrol | 350 | 18 | 50 km/t | 73 km/t | To klip |
Dianalund | Sorøvej | Fredag kokken 16.54-21.36 | ATK – bestilt færdselskontrol | 466 | 19 | 80 km/t | 132 km/t | Fem klip |
Fuglebjerg | Slagelsevej | Fredag klokken 18.23 – 19.59 | Laser | 9886 | - | 80 km/t | 134 km/t | 7 klip samt 2 betingede frakendelser |
Holmegaard | Landevejen | Lørdag klokken 11.33 – 13.56 | ATK | 1684 | 22 | 60 km/t | 87 km/t | 1 klip |
Korsør | Storebæltsbroerne | Søndag klokken 15.28 – 19.30 | ATK | 4100 | 81 | 110 km/t | 172 km/t | 1 klip, samt 1 betinget frakendelse |
Korsør | Tårnborgvej | Lørdag klokken 09.06 – 10.26 | ATK | 380 | 5 | 50 km/t | 63 km/t | Ingen klip |
Næstved | Kanalvej | Lørdag klokken 20.40 – 22.30 | Laser | 46 | - | 50 km/t | 84 km/t | - |
Nørre-Alslev | Stubbekøbingvej | Fredag klokken 08.11 – 14.00 | ATK | 763 | 66 | 50 km/t | 91 km/t | 9 klip samt 1 betinget frakendelse |
Slagelse | Vestre Ringgade | Lørdag klokken 17.10 – 19.50 | ATK | 438 | 17 | 50 km/t | 71 km/t | 3 klip |
Sorø | Skælskørvej | Lørdag klokken 14.29-16.30 | ATK – bestilt færdselskontrol | 226 | 0 | 80 km/t | - | - |
Stege | Kostervej | Søndag klokken 9.55-11.50 | ATK – bestilt færdselskontrol | 381 | 582 | 60 km/t | 83 km/t | To klip |
Vordingborg | Sydmotorvejen | Søndag klokken 06.37 – 09.07 | ATK | 553 | 40 | 90 km/t | 154 km/t | 5 klip, samt 2 betingede frakendelser |
FÆRDSELSKONTROLLER
I de seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:
By | Vej | Tidspunkt | |
Bogø By | Grønsundvej | Fredag klokken 14.00 – 15.20 | 4 sigtelser: 1 for kørsel i frakendelsestiden for 4. gang inden for 3 år. 1 blev sigtet for at have overladt et køretøj til en person uden gyldigt kørekort, 2 klip for at køre for hurtigt og for samtidig at benytte håndholdt mobiltelefon |
Korsør | Ukendt vej | Fredag klokken 14.30 – 16.30 | 6 sigtelser: 1 for at køre på en ulovlig knallert, 1 for at køre på baghjul på lille knallert, 1 for manglende nummerplade på lille knallert, 2 sigtelser for fejl og mangler og 1 sigtelse for ikke at have fastspændt barn i personbil |
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.
PÅVIRKEDE TRAFIKANTER
I det seneste tre døgn har politiet standset en enkelt påvirket trafikant:
By | Vej | Tidspunkt | Person | Sigtet for |
Vordingborg | Mønsvej | Lørdag klokken 20.38 | 63-årig mand fra Vordingborg | Spirituskørsel |